Gennem deres fælles kærlighed til melodi, 1960’er-psychedelia og dans trækker trioen For Akia på alt fra The Beatles til Tame Impala. Deres tekstunivers viser en uudgrundelig dybde via lyrikkens fortællinger om identitetskriser og outsidere. Fortællinger, som er helt universelle, men konkret udspringer fra forsanger Hans Mortensens egen splittelse mellem en opvækst i Grønland og et liv i Danmark. For Akia blev dannet i 2013 og vandt i sommeren 2014 KarriereKanonen.