Det her har du GARANTERET ikke oplevet før: Fem musikere nedsænket i hvert deres store akvarie som giver koncert under vandet – på helt specielle instrumenter skabt til lejligheden. Der er både lagt op til nye visuelle og lydmæssige oplevelser, når ”Between Music: AquaSonic” kan opleves for første gang på SPOT Festival.
AF Henrik Friis
I 2004 fik Laila Skovmand ideen til at prøve at synge under vand. Hun stak hovedet ned i et bassin, fandt ud af at stemmen gav helt nye klangfornemmelser i vandet, og mens hun eksperimenterede videre med lyde og effekter, fik den nu færdiguddannede sanger og komponist fra musikkonservatoriet i Aarhus efterhånden også en stor fascination af udforske og videreudvikle mulighederne ved at lave musik i det våde element. Det har hun så gjort siden – de seneste tre år målrettet under titlen Between Music sammen med Robert Karlsson.
Interessen når sin foreløbige kulmination under SPOT Festivalen, når Laila Skovmand og hendes musikere sænker sig ned i fem akvarier på mellem 750 og 2000 liter vand for at spille på SPOT. På ganske specielle instrumenter – nogen endda skabt specielt til lejligheden. Som udtryk for en idé, der har udviklet sig med stadig nye forsøg og trin gennem de seneste 10 år.
De specielle instrumenter tæller bl.a.:
+ En Setiphone bestående af klangstave, hvis lyde forstærkes – et instrument opfundet af englænderen Matt Nolan, som bl.a. har skabt instrumenter for Björk, Massive Attack og diverse operahuse.
+ En Crystallophone – instrument inspireret af en gammel glasharmonika fra 1700-tallet, som nu er skabt af instrumentbyggeren Andy Cavatorta fra New York, som også har opfundet instrumenter for bl.a. Björk.
+ En Rotacorda (inspireret af en drejeliren kendt fra folk-musikken)
+ En Hydraulophone – en videreudvikling af det eneste instrument, der decideret er skabt til at vand skal generere lyde. Skabt specielt til AquaSonic af canadiske Steve Mann og Ryan Janzen.
– Jeg har prøvet alle mulige instrumenter gennem årene. Jeg troede f.eks. at xylofoner ville være oplagte, men de duede ikke, for der skal stor masse og kraft til før instrumenter fungerer under vand, har Laila Skovmand fundet ud af. Hun havde også en idé om at en violins strøgne toner ville gøre sig, selv om en Stradivarius sænket i et akvarie måske ikke lyder som den bedste fremtidsinvestering. Så i stedet bruger hun og gruppen en kulfiber-violin.
– Under vand forsvinder de høje overtoner, og det er fascinerende klange man får i stedet. Så vi har dels arbejdet med tibetanske syngeskåle, arabiske trommer (darbouka, red.) og gongs fra Java og Nepal, som ikke slås an med med gummihammere!
EN “TYPISK” ØVEAFTEN…
En typisk øveaften går ud på at tage våddragt på og så hoppe op i akvariet. Musikerne/sangerne er på skift oppe at trække vejret, og så orienterer de sig musikalsk via de in-ear-headphones, der kan tåle at være under vand – for de kan ikke se hinanden gennem vand og glasvægge.
– Jeg elsker pop og rock. Og det her er en pop-rock-skabelon, der er sænket i vand med inspiration hentet fra den nyklassiske musik, fortæller Laila Skovmand om AquaSonic. – Musikken er inspireret af den menneskelige evolution, og når man hører de lyde vi frembringer, har nogle af dem noget af det samme over sig, som et foster oplever. Jeg tror folk får et flash-back.
MUSIKALSK RELEVANT – IKKE ET GIMMICK
- Først og fremmest er det vigtigt for os, at få projektet væk fra at det hele opfattes som et gimmick frem for noget, der er musikalsk interessant. Og hvor det måske ville være let at skabe et new age-flydende billede, går vi altså en anden vej. Vi vil væk fra havfrue-billedet og vil gerne frem til helt andre farver, siger Laila Skovmand.
Laila Skovmand (gruppeleder, komponist) og hendes makker Robert Karlsson (iværksættende leder) har brugt 3-4 års fuldtidarbejde på ”AquaSonic”, og både økonomisk som praktisk er det et meget krævende projekt. Laila Skovmand har da også prøvet at ”slippe” det hele med mellemrum, men er alligevel vendt tilbage til projektet, og med støtte fra stat og kommune undervejs er det gået.
Nu er Between Music og deres tre musikere nået så langt, at de kan fremføre de første smagsprøver på SPOT: det bliver mindre forestillinger på omkring et kvarter – mens det endelige værk forventes færdig til opførelse til efteråret.
– Vi vil gerne ud og turnére med det her, fortæller Laila Skovmand, og tror på muligheden, selv om man ikke bare lige pakker instrumenter og akvarier ned i en flightcase og kører det ind i bandbussen lige efter koncerten: – Vi regner med at komme ned på, at der skal bruges omkring to dage til opstilling og nedtagning.
Foto øverst: Thomas Eller Vju omringet i vandet af gongs og andet percussion-godt fra Nepal, Bali, Tibet m.v. (Foto: Christina Vasby)
Foto i tekst: Laila Skovmand synger under vandet.