sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

Uheld, hittegods og crowdsurfing

Under hele festivalen vil Beredskabsforbundets medarbejdere være parate til at hjælpe festivalens gæster med samaritter-opgaver. Hvis du selv kommer til skade eller ser andre, der har brug for hjælp, så henvend dig ved nærmeste bar, til en af festivalens mange frivillige eller til personalet på festivalens scener. De hjælper dig med at kontakte Beredskabsforbundets medarbejdere.

Hvis du har mistet tøj, mobiltelefon, pung eller andet, så henvend dig til festivalens akkreditering i Scandinavian Congress Center. Her vil hittegods blive gemt under festivalen. Efter festivalen bliver ikke-afhentet hittegods opbevaret på festivalens sekretariat – og efter et par uger bliver alt af værdi overdraget til politiet. Resten bliver kørt på lossepladsen.

Stagediving, crowdsurfing, moshing og lignende er aktiviteter, mange ikke har lyst til ufrivilligt at være en del af. Det er farligt og folk kommer til skade.
Derfor er det forbudt på alle scener. Oplever vagterne at festivalgæster alligevel udøver den slags, bliver vedkommendes armbånd klippet og med det samme vises de ud af festivalpladsen.