Who Killed Bambi er et strygerkollektiv, der siden 2009 har markeret sig på den danske musikscene. Blandt andet med Nordlyd-koncerterne de tidligere år på SPOT Festival.
I år præsenteres de under navnet “Who Killed Bambi +”, der er navnet på deres aktuelle pladeprojekt, hvor en række kendte solisters sange fremføres i nye, originale arrangementer, skrevet og spillet af Who Killed Bambi.
På SPOT Festival er de udvalgte solister tidligere Swan Lee-sangerinde, Pernille Rosendahl, sanger og sangskriver i Chorus Grant, Kristian Finne, sangerinden Hannah Schneider og Lowlys/Nanomes Soffie Viemose.
Deres sange kombineres med lyden af de klassiske instrumenter i dette nyskabende projekt, der friholder sig fra genrer og normer.