Det københavnske industrial-metal band udgav debutalbummet ’Edge of the Obscure’ i 2011. Det blev modtaget med stor ros fra både kritikere og publikum, bl.a. kvitterede Gaffa med 5 stjerner og kommentaren:”…uden tvivl det bedste danske metalalbum, jeg har hørt i år.” Desuden inviterede Metal Hammer bandet til at spille til deres showcase på SXSW og albummet blev licenseret og genoptrykt i Japan. Nyt album er på vej.
Del af HARDSPOT-programmet, præsenteres af Metalized og Headquarters.