Taragana Pyjarama har tidligere primært gjort sig i instrumentale, elektroniske klangflader, men nu er den danske producer klar med den nye ep ‘Ariel’, hvor paletten er blevet udvidet med vokaler og et mere umiddelbart udtryk – Taragana Pyjarama går endda så langt som at beskrive den kommende udgivelse som en samling af popsange. Ep’en udgives den 4. maj, men på SPOT vil det formentlig være muligt høre smagsprøver på udgivelsen.