sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

Paneldebat

Dania

(DK) Mode på museum og mode som kunstnerisk praksis.

Paris kommune har lige doneret over 400 millioner kr til støtte af mode og byens modeuddannelser – det er interessant i et kulturperspektiv. Danmark har ikke den samme modetradition og kulturarv som Frankrig, men det er interessant at tale om den langsigtede værdsættelse af modekultur, som ikke lige kan omregnes til kroner.

Talent og innovation er afgørende for, at danske virksomheder og kreative industrier kan udvikle sig fremadrettet. Og der er øget fokus på talent i disse år, ikke mindst som en motor for vækst.

Med udgangspunkt i ovenstående diskuteres det hvad talent er og hvordan talent udvikles. Er talent kun tilstede ved eneren, der med et internationalt sigte er med til at løfte baren for dansk mode eller handler talent også om at forstå sammenhængskraften i virksomhederne og om at løfte en virksomhed økonomisk? Hvad opfatter de danske modevirksomheder som talent og hvordan arbejder de med talent?

 

Panel:

Moussa Mchangama Jonsson (medforfatter på forskningsrapport om talentudvikling i dansk mode og fashion features director på DANSK Magazine)

Ingrid Søe (Uddannelse- og forskningschef for VIA Design)

Rasmus Nordqvist (Underviser på Esmond, Berlin)

Moderator:
Ane Lynge-Jorlén (Dr. og adjunkt, Parsons School of Art and Design, Paris, freelance kurator)

 

Moussa Mchangama Jonsson: Moussa Mchangama er redaktør og modejournalist. Han har de sidste syv år arbejdet med og for en række forskellige medier og brands både herhjemme og i udlandet. I 2013 udarbejdede han desuden forskningsprojektet “Talent i modebranchen – et nyt perspektiv” på Kunstakademiets Designskole. Moussa Mchangama har en BA i Retorik og en MA i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

 

Ingrid Søe: Ingrid søe er Uddannelse- og forskningschef for VIA Design. Ingrid Søe er også repræsenteret i HEADSTART FASHION advisory board og med til at planlægge modesporet under SPOT+ i tæt samarbejde med HSF.

 

Rasmus Nordqvist: 

 

Ane Lynge-Jorlén: Modeforsker og kurator. Hun har en ph.d i fashion studies fra University of the Arts London, hvor hun også har undervist i modens historie, kultur og teori. Hun har også været lektor på Parsons Paris, samt redigeret det internationale modeforsknings-tidskrift Vestoj. Hendes arbejde med modens kulturproduktion er publiceret i internationale tidsskrifter, og i 2015 udgiver hun en bog om produktion og konsumption af nichemodemagasiner på det engelske forlag I.B.Tauris. Ane var kurator af modeudstillingen Clash på HEART (Herning Museum of Contemporary Art) om forholdet mellem mode og modkulturer. Clash var den første udstilling i Danmark med radikale og eksperimenterende internationale designere. Desuden er hun tidligere model og har arbejdet som skribent for modemagasiner. 

 

Arrangeret af HEADSTART FASHION