Udråbt til den ultimative dokumentar om Kurt Cobain har Montage of Heck allerede gået sin sejrsgang på festivaler verden over. Cobain blev på rekordtid hele sin generations vrede, forpinte stemme med det ene Nirvana-hit efter det andet i starten af 90’erne. Gennem privatoptagelser, koncerter, interviews, blandt andet med datteren Frances Bean, samt animerede sekvenser tager instruktør Brett Morgen publikum med helt ind under huden på et af de største og skrøbeligste rockikoner gennem tiderne.
“The most intimate rock doc ever” – Rolling Stone
Filmen præsenteres i samarbejde med CPH:DOX.