(DK) Speed meetings med danske musikbranchefolk. En enestående mulighed for at komme i dialog med en række centrale danske musikbranchefolk byder sig for danske musikere, solister og managers på årets SPOT+. For anden gang kører den populære speed-meeting-session ”Meet the Talent”, hvor der vil være mulighed for at netværke og skabe nye kontakter.
Deltagere:
Sarah Sølvsteen/Skandinavian
Martin Rintza/ Skandinavian
Henrik Seifert/PDH Music
Rasmus Søby/PDH Music
Jesper Kemp/Beatbox Booking
Jakob Sørensen/The Bank
Christian Møller/Universal Music
Mads Kjærgaard/Sony Music
Ole Nørup/The Bank
Mads Vraa/No.3
Nick Foss/Mermaid Records
Jesper Reginal/Crunchy Frog
Thomas Børresen/Soulcamp-Labelmade
Nicolaj Bundesen & Anna Rose/Offbeat
Anders Fredslund-Hansen/Good Songs/Universal Music Publishing.
Deltagelse kun p.b.a. ansøgning via Promus
Biografier:
Sarah Sølvsteen
Sarah var booker på OffBeat 1998-2000 for bl.a. Saybia og Kitty Wu. Hun startede i 1999 Silverstone Management og fungerede som manager for bl.a. Saybia, Kashmir, Kitty Wu, When Saints Go Machine m.fl. I 2011 var hun med til at starte Skandinavian CPH op i København, og har siden da været ansat der som agent for bl.a. MØ, The Minds of 99, Nabiha, Cancer, WhoMadeWho m.fl.
Martin Rintza
Martin startede som arrangør i det Københavnske undergrundsmiljø med fokus på nye bands. Han arbejdede videre som manager og agent i to år hos Merger Management og drog derefter til London, hvor han var i praktik hos Coda Agency i 2013. Hjemvendt til DK er Martin nu ansat som agent hos Skandinavian CPH og arbejder med artister som Sekuoia, Bottled in England, AV AV AV og Tomas Barfod.
Henrik Seifert
Henrik is the CEO and owner of PDH Music where he works as manager and/or booking agent for several Danish and Scandinavian acts such as Tim Christensen, Mads Langer, Sanne Salomonsen, The Raveonettes, Marie Key and many more. In addition to being an agent, Henrik also does booking for Scandinavian acts in DK including Kent, Melissa Horn, Icona Pop, Kim Cesarion and Asgeir Trausti.
Rasmus Søby
Rasmus Søby Andersen har fra 2006-2012 været en del af det danske elektro-rock band Ginger Ninja, og er sidenhen blevet ansat hos et af Danmarks største booking bureauer PDH Music. PDH repræsenterer navne som Mads Langer, Tim Christensen, Marie Key, Julias Moon m.fl. Rasmus startede sin musikalske løbebane på Mymusic.dk, hvor han i 2002 spillede i For Evigt Pasha.
Jesper Kemp
Jesper er booker og ejer af Beatbox Booking. Han har siden 1997 arbejdet med booking af koncerter, management, udgivelse af albums, tourmanagement etc. Genremæssigt har det spændt over alt fra jazz i DR Big Band til danske pop-, rock- og hiphopnavne.
Derudover har Jesper siden 2002 arbejdet som manager for bl.a. Malk de Koijn og Tue Track og været tilknyttet Beatbox Booking siden 2007.
Jakob Sørensen
Jakob Sørensen startede i 1998 på pladeselskabet EMI og var en af fire partnere, der tilbage i 2004 skabte Copenhagen Records. Et pladeselskab, der i løbet af 10 år stod bag store succeser fra navne som Nephew, Alphabeat, Lukas Graham, Nik & Jay og Burhan G. I 2015 startede Jakob musikselskabet The Bank, der bl.a. arbejder sammen med TopGunn, Eloq og Klumben.
Christian Møller
Christian Møller er A&R hos Universal Music Danmark. Christian har til at opgave at finde og udvikle nye artister til det danske marked, samt at agere sparringspartner på selskabets eksisterende artister.
Han bevæger sig primært indenfor pop- og urban genren, og har bla. været med til at signe Shaka Loveless, L.I.G.A, Vild $mith, Wafande og Senest Cisilia. Christian har læst Music Management i København.
Mads Kjærgaard
Mads har en musikalsk fortid som bassist i Figurines, men blev så manager for When Saints Go Machine, og tog derudover en uddannelse i Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium.
Herefter blev Mads A&R manager på det daværende EMI, hvor han bl.a. arbejdede med Christopher. Herefter rykkede Mads ind som A&R manager på Sony Music Denmark, og hvor han bl.a. arbejder med MØ.
Ole Nørup
Ole Nørup er co-founder af Managementfirmaet The Bank, tidligere kendt som We Do Management. Ole Nørup er uddannet på Music Management uddannelsen i København og var med til at starte We Do Management i mens han var under uddannelse. I dag arbejder The Bank bl.a. med TopGunn, Eloq, Klumben, The Minds Of 99, Mont Oliver, Karl William, Jonas Breum med flere.
Mads Vraa
Mads Vraa har været label manager og ejer af Good Tape Records (Murder, Hymns From Nineveh, Kill J m.fl) i 8 år, og er nu ansat som A.R. manager hos No3.
No3 er et nyt sub-label til disco:wax med fokus på alternativ musik og med et internationalt udsyn. No3 har et stort og professionelt hold i ryggen, og bl.a. KIll J, Minds Of 99, Kentaur, CHINAH og Noréll på deres roster.
Nick Foss
Nick er anerkendt som en af de mest erfarne A&R-personer herhjemme. Han startede sin karriere på Medley Records, og blev efterfølgende head of A&R på EMI. Sidenhen blev han partner og medstifter, samt head of A&R på Copenhagen Records.
Sammen med hans mangeårige kollega og labelmanager, Mik Christensen, startede de efterfølgende Mermaid Records, der i dag er en del af Sony Music Denmark.
Jesper Reginal
Jesper Reginal is co-founder of Crunchy Frog Records who works with artists such as Junior Senior, Powersolo, Superheroes and Thee Attacks. The label also owns and operates Vibrashop an online mail order record store. Prior to starting Crunchy Frog Records in 1994, Jesper was drummer in the Danish band Thau and has later played with bands such as Psyched Up Janis and Junior Senior.
Thomas Børresen
Thomas er medejer af pladeselskabet Labelmade, der bl.a. arbejder sammen med Medina, Outlandish og Svenstrup & Vendelboe. Udover at udgive artisternes musik står Labelmade også for at markedsfører dem, arrangerer deres turnéer, laver musikvideoer mm. Labelmade er i dag landets største pladeselskab med mere end 1 mio. solgte singler og turnéer landet rundt.
Nicolaj Bundesen
Fra 2003-2009 var Nicolaj A&R assistent & Radiopromoter på Copenhagen Records, hvor han arbejdede sammen med artister som oey Moe, Nephew, Niarn, Bikstok, Johnny Deluxe, Rasmus Nøhr m.fl. I 2009 blev han A&R på Artpeople, og er i dag ejer og direktør Offbeat (Artpeople), hvor han arbejder sammen med artister som Rasmus Seebach, Topgunn, Kidd, Anne Linnet, Klumben, Kal Wiliam m.fl.
Anna Rose
Anna har været omkring på den danske livescene siden 2006 – bl.a. som bookingagent for Live Nation, senere for Volcano med ansvar for + 20 artister (WhoMadeWho, Spleen United, I Got You On Tape, Veto, Rangleklods m.fl.). Hun var med i opstarten af FROST Festival i 2011, og er nu tilknyttet Offbeat booking.
Anders Fredslund-Hansen
Anders er kreativ og daglig leder af Universal Music Publishing Danmark som er en del af Universal Music Publishing Scandinavia. Anders er publisher for en række danske sangskrivere og artister med både lokal og international succes. Har som en af få danske branchefolk taget Melodi Grand Prix’et alvorligt – og vundet hver gang.