sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

Jammin

Jammin' w. Dicte, Maher Mahmoud, Dennis Ahlgren & Houssam Zamzam

RADAR

Fire talentfuld musikere, med vidt forskellige musikalske og kulturelle baggrunde, mødes for at skabe helt nyt materiale. Det er opskriften på Jammin’, der det seneste år har kørt som et fast projekt af ROSA – Dansk Rock Samråd.

Som en del af åbningen af SPOT Festival 2015 mødes flere af musikerne atter igen for at fremføre det materiale, de i fællesskab fik skabt, da de sidst arbejdede sammen ifb. med Jammin’.

Musikerne:

Dicte: Sangerinde, komponist, guitarist. Fik sit gennembrud som forsanger i bandet Her Personal Pain og har efterfølgende skabt sig en solid solokarriere med syv velanmeldte albums og utallige koncerter bag sig.

Maher Mahmoud: Oudspiller (arabisk lut), pianist og komponist. Maher har syrisk baggrund, har udgivet album i eget navn og har i øvrigt en stor koncertvirksomhed bag sig i både Mellemøsten og de nordiske lande.

Dennis Ahlgren: Producer, arrangør, komponist, multiinstrumentalist mm. Uddannet bassist, ejer af AabyRoad Studiet i Aarhus, fast guitarist bl.a. i Tina Dickows band og Vincent Van Go Go. Arbejder for tiden som komponist for Mungo Park-teateret.

Houssam Zamzam: Sanger, komponist og keyboardspiller med palæstinensiske aner. Har spillet til et væld af forskellige arrangementer samt udgivet et album og flere singler sammen med den orientalske musikgruppe Al Charq.