Cremet elektronisk R&B på et sprødt stykke hip hop, tak. ANYA har allerede spillet flere gange på Vega, både som opvarmning for Julias Moon, men også som en af Vegas Udvalgte i 2015. Med inspiration af soul, jazz og blues bygger ANYA ‘et skelet af sangen – eller en nøgen krop’, og lader den blive klædt på i flot elektronisk tøj af Carl Barsk og Frederik Carstens. ANYA udgiver sin første ep i 2015.