En af målsætningerne med SPOT Festival er, at sikre at musikere har de bedst mulige muligheder for at arbejde videre med musikken og stimulere og forbedre deres karriereforløb.
Derfor lancerer SPOT Festival i år et nyt tiltag som skal forbedre vilkårene for de optrædende og disses repræsentanter.
Der bliver tale om to orienteringsdage i henholdsvis København og Aarhus, som skal sikre at alle under SPOT Festival har de bedste muligheder for at arbejde videre med musikken og karrieren – og at alle udnytter mulighederne for at møde nye potentielle samarbejdspartnere, eller på anden måde opnår et løft ved at spille på SPOT Festival.
I den forbindelse inviterer SPOT Festival i samarbejde med KODA og Promus til orienteringsdage i Aarhus og København, hvor deltagere i SPOT Festival 2015 vil bliver klædt på til at få mest muligt ud af deltagelsen på SPOT Festival.
Tirsdag 10. marts – KODA i København: Lautrupsgade 9, 2100 København Ø
Onsdag 11. marts – Promus i Aarhus: Vester Alle 15, 8000 Aarhus C
Her kan musikere og deres nærmeste repræsentanter (manager, pladeselskab etc.) møde repræsentanter fra musikbranchen som allerede her del international erfaring at øse af bl.a. Stefan Facius (Heartbeat Music, Go Go Berlin), Mette Zäringer (Iceberg Records), Anders Meisner (MXD), Jesper Mardahl (Promus), Nynne Cleiren & Claus Lund Pedersen (KODA), Esben Marcher & Katrine Harder (SPOT).
Indholdet på de to orienteringsdage vil bl.a. være:
– Kend dine organisationer: præsentation af MXD, SPOT Festival og KODA
– Hvordan optimerer du din optræden på SPOT Festival?
– Hvordan forbereder du dig på forretningsaspektet af at spille showcase på SPOT?
– Hvordan finder du de rigtige forretningspartnere i ind- og udland, og hvilke partnere bør du have?
– Hvordan sikrer du dine rettigheder på det globaliserede og digitaliserede marked?
For at deltage skal band eller repræsentant udfylde et spørgeskema der findes her: http://bit.ly/1upfQkC.
Yderligere oplysninger kan fås hos Katrine Vadstrup Harder fra SPOT Festival på kvh@spotfestival.dk.