Over 300 internationale medie- og branchefolk besøgte SPOT Festival 2015. Her er en række af reaktionerne.
Nabil Ayers, A&R-repræsentant, 4AD, New York, USA
”Jeg var meget begejstret for Yung, jeg så meget andet, der var meget afdæmpet, så det var fedt med et mere larmende guitarband. Jeg talte også med Av Av Avs manager, måske skal de lave et remix af et af vores numre.”
Joran Le Corre, WART Booking / Panoramas Festival
Jeg har været på SPOT Festival to gange. Og jeg må sige, at festivallen er fremragende. Den er velorganiseret, og der er kun gode musikere.
Særligt ét band, som vil kunne klare det godt i Frankrig er October Dance. Det er et meget ungt disco-influeret band, som har en fantastisk attitude, og så synger forsangeren simpelthen perfekt.
Steven Tallamy, The Music Sales Group
Det er min første gang på SPOT Festival. Jeg synes festivallen er en interessant kombination af forretning, festival og fans. Og det virker! Her er en god atmosfære og musikken har kant.
Jeg var særligt glad for Black Horse, Shiny Darkly og The Entrepreneurs.
Klaus Fiehe, WDR Radio Eins Live, Köln, Tyskland
Det var min syvende eller ottende SPOT Festival, og det har været tre fantastiske dage. Som altid fandt jeg musik, der var spændende. Lowly var overwhelming – de imponerede mig med deres psych-pop og smukke farverige sound. De fortæller vidunderlige historier på tre minutter. Aurora er Premier League. Og Kwamie Liv – jeg elsker hendes smooth voice. Som altid er der nye navne jeg gerne vil følge i fremtiden.
Frank Lenggenhager, Lautstark, Schweiz
Jeg har været på SPOT Festival fem gange, og det har jeg været fordi, der er god mulighed for at spotte nye nordiske bands samt gode muligheder for at gøre forretning og networke.
Yung, synes jeg var fantastisk dygtige, og Chinah tror jeg vil være rigtig god om et par år. SOLEIMA nød jeg også.
Phil Waldorf, Co-founder, Dead Oceans, Austin, Texas, USA
”Jeg var meget glad for Yung, jeg synes, de var fantastiske og det bedste, jeg har set.”
Tom Aldridge, A&R, Parlophone Records, England
”Tyranaga Pyjarama var så godt, vildt godt show, virkelig sjovt at se, det var toppen.”
Simon Raymonde, Bella Union, England
Det var min tredje SPOT og den hidtil bedste. Organisatorisk fungerede det rigtigt godt, og lyden var glimrende – den slags betyder meget for en som mig. Jeg så mange fine navne i år. Daniel Nordgren var en af mine favoritter – singersongwriter og meget personlig – not trying to be somebody else. Rangleklods var fabolous – different. Yung var virkelig gode. The Entrepreneurs og islandske Mammut også. Og så var Lowly unbelieveable. Det var et af de bedste shows jeg har set i årevis. Fantastisk trommeslager. Jeg har spillet ”Daydreams” meget inden SPOT – men at se dem være lige så gode live som i studiet var dejligt. Jeg håber faktisk at kunne lave en aftale med dem.
Carsten Schrader, U-Mag, Tyskland
Det her var min femte SPOT festival og mine favoritter var klart Av Av Av for den måde de bragte det elektroniske ind i sangformatet på. Og så Kentaur og deres souly electronic sound. Jeg kan godt lide den måde de transformerer den elektroniske sound på med violin osv. Godt udendørs område I har fået – og godt at møde i networkingområdet.
Si Hawkins, Clash Magazine, England
Noget af det bedste ved SPOT er faktisk den gåtur ned gennem byen i forårssol hvor man går og forbereder sig på alle de koncerter, der venter en. Man når sjældent ind til dem, man planlægger, men så får man sig en masse andre overraskelser.
Det, der gør SPOT Festival anderledes i forhold til andre festivaler af denne slags er, at der er disse helt specielle shows ind imellem. I torsdags nåede jeg blandt andet ned til undervandskoncerten og til Jammin’-koncerterne, der var en helt speciel oplevelse.
Magda Bunea & Mihnea Vlad, Nordic Mood / Nordisk Stämning, Rumænien
Vores højdepunkter har helt bestemt været Mammùt, men dem kendte vi i forvejen. Derudover var Fay Wildhagen og Eivør, som også er ret kendt, fredagens højdepunkter for os.
Mike Ajayi, AMF Records (Virgin), England
Amazing oplevelse. Det er en meget kompakt festival, hvor alle scener er tæt på hinanden. Og god networking – både faciliteter og branche. Jeg vil gerne lære denne del af musikscenen bedre at kende. Jeg har set en masse gode, virkelig interessante bands. Fredag så jeg Yung, som er en virkelig spændende mixture. AMF er et guitar-orienteret label, så dem var jeg spændt på at se. Lørdag var det Sekouia, Cancer og Baby In Vain, som skilte sig ud.
Henning Dietz, Neu Management LTD, Tyskland
Jeg så Lowly fredag aften. Jeg synes, de var fantastiske. Særligt trommeslageren, der havde en unik spillestil. Jeg så Hessismore, fordi vi har nogle fælles venner, og igen synes jeg, at det var meget anderledes og interessant. Derudover så jeg Blaume Blume og mødte et glimrende nyt band ved navn Vampire Blow, som jeg helt bestemt vil tjekke ud igen.
Robbie Morris, Matador, England
Jeg var her også i 2011, som var ”great fun”. Jeg føler der er kommet en mere elektronisk feeling på festivalen, der – som sidst – er kendetegnet ved gode venues og en rigtig god lyd. Sidste gang så jeg Iceage – denne gang er det Yung som imporenere. Meget energiske – meget engagerende. Men jeg har set meget godt – og stemningen er rigtig god.
Angel Carmouna, Radio3, Spanien
Nu har jeg været her i to år, og mit indtryk er, at SPOT præsenterer MEGET forskellig musik. Sidste år regnbue-koncerten – denne gang akvarie-koncert. Jeg tænker allerede på hvad I overrasker os med næste år. I dag er jeg gået lige fra ekstraordinær symfoniorkester-koncert med planet-film til punk. Wow! Eneste anke: Jeg har latinsk temperament, og nogen gange synes jeg, musikken mere søger at være perfekt, end at have passion. Men Lydmor, Maggie Bjørklund, D/Troit, Sekouia, Gooms har været store oplevelser. Dem vil jeg gerne præsentere i mit ”Nordiscos”-program.
Dean Bein, True Panther Records, USA
Jeg har kolleger, som har talt om SPOT, men dette er min første udgave. I love it. Jeg troede ikke det ville være så godt. Sammenlignet med by:Larm og SXSW er det meget bedre og meget mere samlet – det føles meget mere fokuseret. Jeg havde ikke ventet så meget god kommunikation med branchen. Jeg er her for at se en masse og lytte til en masse. Og ud over Taragana Pyjarama, som jeg selv arbejder med, er et band som Blaue Blume en oplevelse. Ikke min smag, but their presentation was so good. Og så er det fantastisk at komme ind til et band man aldrig har hørt før – med en helt proppet sal og en fantastisk produktion.
Kieron Tyler, Mojo Magazine/The Line of Best Fit, England
Det her har været den bedste af de sidste 4-5 udgaver af SPOT. Måske er det bare en fornemmelse, men det virker som om der er mere engagement fra byens side denne gang. Festivalen har virket mere afslappet, mere organisk, og det slår mig hvor let, det er at komme til det hele – sammenlignet med en konkurrent som by:Larm. Måske er SPOT ved at knække nøden, når det gælder kombinationen med dansk musik og så musikken fra de andre nordiske lande. Mine favotritter denne gang har været De Underjordiske, kreative svensle Josefine ôrn og så norske Aurora – hvem holder ikke af hende?
Dirk Steenhaut, Knack Fokus Magazine, Belgien
Det har været min 12. SPOT Festival, og SPOT får mig altid til at føle mig velkommen, Det er som at være del af en familie. Vi har samme passion. Der er altid nye udviklinger ved festivalens opbygning som overrasker – det er typisk SPOT. Og der er aldrig en festival uden at jeg har fundet et navn, som jeg har lyst til at følge tæt. I år har jeg hæftet mig ved Jakob Bellens – det er selvfølgelig ikke nyt med hans fortid i Murder og I Got You On Tape, men altid godt. Der var Maggie Bjørklund, super steelguitar-player, Blaue Blume, som i min smag har for meget patos, men ubestridt format. Shiney Darkley som altid spiller med overbevisning – dem skal jeg bare skal se. Og så Cabin Project med Marie Fisker, som jeg har enorm respekt for og altid vil følge – samt Kira Skov som også har stor kvaliteter. Men allerbedst var afslutningen lørdag med Daniel Norgren, Nils Göndahl and SVIN.
Francine Gorman, Nordic Playlist, Nordic Music Export
Jeg kan faktisk ikke huske, hvor mange gange jeg har været her, men mellem to og fire gange. SPOT Festival er festival med rig mulighed for at se en stor diversitet af musikalske talenter.
I går, fredag, så jeg Susanne Sundfør og Blaue Blume, som jeg godt kunne lide. I aften, lørdag, ser jeg frem til Kwamie Liv, Júniús Meyvant, Antonio Gram og Kenton Slash Demon.
– – –
FOTO: Lowly – et af de bands på SPOT 2015, som fik rigtig mange roser. Måske lurer en pladekontrakt i horisonten… (Foto: Christian Rosenlund)