sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

8 filmseminarer klar til SPOT+

Hvordan havner en dansk dokumentarist i instruktørstolen på True Detective? Hvor blev musikprogrammerne af på DR? Skal vi vende tommelfingeren op eller ned til den nye lavbudget spillefilmsordning? SPOT+ stiller skarpt på en række aktuelle filmfolk og -debatter.

SPOT+ er navnet på SPOT Festivals to-dages seminarprogram. Med andre ord er det stedet at være, hvis du vil blive klogere på de udfordringer og muligheder, musik-, film- og interactive-industrien står overfor lige nu og på sigt.

SPOT+ finder sted 1-2. maj på Radisson Blu og kræver en særskilt billet til 300 kr. Køb din billet her.

FILMSEMINARER

Force Majeure: Q&A med Jacob Schulsinger (EN)
Instruktør og klipper Jacob Schulsinger har siddet ved klippebordet på roste film som Play og Force Majeure samt været co-klipper på Nymphomaniac. Hør Schulsinger fortælle om sin vej til den nordiske filmelite krydret med klip og insider-viden fra klipperummet.
Deltagere: Jacob Schulsinger (klipper)
Moderator: Frederik Sølberg (kurator på SPOT Film)

Fredag d. 1. maj kl. 16.15-17.00

Fra Armadillo til True Detective. Q&A med Janus Metz (EN)
Hør Janus Metz fortælle om sin vej til instruktørstolen på HBO-serien True Detective og om forskellen på at følge danske soldater i krig i Afghanistan og instruere stjerner som Colin Farrell, Vince Vaughn og Rachel McAdams i en af de mest hypede amerikanske tv-serier i nyere tid.
Deltagere: Janus Metz (Instruktør)
Moderator: Frederik Sølberg (kurator på SPOT Film)
Lørdag d. 2. maj kl. 16.15-17.00

Music supervisors at work in the film industry (EN)
To erfarne musik-supervisorer inviterer til et inspirerende kig ind i arbejdet med at klæde en film på rent musikalsk. Nis Bøgvad/Copenhagen Film Music er manden bag musikken til en række danske spillefilm, blandt andet Kapgang, mens Pascal Mayer/Noodles Supervision siden 1993 har skabt soundtracks til en række franske spillefilm, senest En Mai, Fais ce qu’il te plait med original score af Ennio Morricone.
Deltagere: Nis Bøgvad (music supervisor) og Pascal Mayer (music supervisor)
Lørdag 2. maj kl. 10.45-11.45

Musikvideo: Ingen penge – masser af muligheder
Der produceres flere danske musikvideoer end nogensinde før, og der eksperimenteres og arbejdes bl.a. med interaktive fortælleformer – og det på trods af, at budgetterne bliver mindre og mindre. Hvordan kan det lade sig gøre, og hvad er fremtidsudsigterne for genren?
Paneldeltagere: Lasse Martinussen (Musikvideoinstruktør), Daniel Kragh Jacobsen (Musikvideoinstruktør)
Moderator: Henrik Tuxen (musikskribent)
Fredag d. 1. maj kl. 11.00-12.00

Streamingtjenesterne rykker ind
Alt tyder på, at streamingtjenester som Netflix, HBO, Amazon og Yousee på et tidspunkt vil afløse det traditionelle flow-tv og dermed også produktionen af indhold. Samtidig vænner brugerne sig i stadig højere grad til at kunne vælge frit på alle hylder. Alt er i spil, men hvor ender vi?
Paneldeltagere: Claus Bülow Christensen (Copenhagen Future TV Conference), Sune Roland (Programchef for TV 2), David Østerbøg (Producer for Deluca Film)
Moderator: Frederik Dirks Gottlieb
Lørdag d. 2. maj kl. 13.30-14.45

Low budget spillefilm – godt eller skidt?
Med det nye filmforlig er vejen banet for flere danske lavbudget spillefilm. Det har vakt begejstring blandt instruktørerne, men hvad med de kommercielle hensyn?
Paneldeltagere: Kim Pedersen (Formand for Danske Biografer), Mette Damgaard-Sørensen (Kunstnerisk leder af New Danish Screen), Ali Abassi (Instruktør), Lina Flint (Producer)
Moderator: Claus Christensen (Chefredaktør på Filmagasinet EKKO)
Lørdag d. 2. maj kl. 12.00-13.15

Hvor er musikprogrammerne på DR?
Det er efterhånden mange år siden, at DR havde et decideret musikprogram på sendefladen. I stedet satser man på enkeltstående dokumentarer om f.eks. deltagere i Karrierekanonen eller lette og underholdende årskavalkader på DR3. Løber DR fra sit public service ansvar, eller er tiden løbet fra det seriøse musikprogram?
Paneldeltagere: Ralf Christensen (Skribent ved Information), Anders Thomsen (Redaktør, DR Medier), Anja Pil Overby (Tilrettelægger, DR), Lena Brostrøm (Formand for Dansk Artist Forbund)
Moderator: Henrik Tuxen (musikskribent)
Lørdag 2. maj kl. 15.00-16.00

Kønskvoter i dansk film
I Danmark lykkes det for langt flere mandlige instruktører at lave spillefilm, end det gør for kvindelige. Hvad skyldes det, og betyder det, at vi skal indføre kønskvoter for at få en mere lige fordeling, eller skal det være talentet, idéen og ildhuen, der gør forskellen?
Paneldeltagere: Mette-Ann Schepelern (Filminstruktør og bestyrelsesmedlem af Danske Filminstruktører), Prami Larsen (Leder af Filmværkstedet Kbh.), Claus Ladegaard (Områdedirektør for Danske Filminstitut
Fredag d. 1. maj kl. 14.45-16.00