sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

Åbningsaften styret i havn af eksplosiv Arsenal-premiere og DFDS-legat

Belgiske Arsenal fik i sidste øjeblik Lydmor med på scenen, og lagde rammen for en succesfuld Danmarkspremiere – mens Spleen United modtog 75.000 kr. fra DFDS.

“Tryghed” var rammen omkring åbningstalen fra festivalleder Gunnar Madsen, da SPOT Festival torsdag aften startede ud med koncert og film, samt overrækkelse af rejselegat fra den mangeårige festival-sponsor DFDS til det danske band Spleen United.

Men det var ikke tryghed i traditionel forstand, Gunnar Madsen opfordrede de fremmødte gæster til at dyrke under festivalen. Tryghed er gentagelse, men gentagelsen skal komme fra et sted.

“Der findes ingen gentagelse, uden en første gang”, som han sagde, og dermed lagde han kimen til en aften, der kunne byde på Danmarkspremiere på showet Dance! Dance! Dance! fra belgiske Arsenal, der på ingen måder var en gentagelse af noget, man før har kunne opleve til SPOT Festival.

I et inferno af japansk filmkunst, live elektronisk musik og danske Lydmor fløjet ind i sidste øjeblik fra L.A. til at bakke op på gæstevokal, gav de en introduktion i, hvordan livekoncerter og film også kan opleves.

Glippede man showet til åbningsaftenen, kan det anbefales at tage ind og se det fredag kl. 15.30 i Musikhusets Rytmiske Sal.

Et band, man ikke kan opleve på SPOT Festival i år, men alligevel fik en af hovedrollerne til åbningsaftenen, er det danske rockband Spleen United.

Med ord som “kunstneriske stræbsomhed”, “kompromisløshed” og “rastløs energi”, modtog bandet 75.000 i et nystiftet rejselegat fra SPOT Festivals sponsor DFDS.

Ud over sponsorat, har DFDS i ti år haft et samarbejde med en af hovedorganisationerne bag SPOT Festival, ROSA – Dansk Rock Samråd, og det var blandt andet for at fejre det jubilæum, at rejselegatet er blevet oprettet.

Om RockCruise-legatet:
RockCruise-legatet uddeles i anledning af de 10 års samarbejde. DFDS engagerer sig med dette legat i udviklingsmulighederne for danske musikere og bands, og rejselegatet kan disponeres frit af artisten – i forbindelse med koncerter, pladeindspilninger eller lignende.