sponsor_royal_beer@x3

Spot Festival

De sidste 36 musiknavne – inklusiv Rangleklods, Cancer, Joey Moe og Susanne Sundfør (NO)

Vi kan nu tilføje de sidste navne til programmet. Med over 150 shows viser SPOT Festival et bredt udsnit af den danske og nordiske musikscene.

Dagens offentliggørelser udvider fokuset mod Norge og præsenterer samtidig flere af de mest populære navne lige nu i Danmark på tværs af genre. Og masser af talenter via fire af vores samarbejdspartnere.

 

Rangleklods kommer til SPOT med masser af international opmærksomhed ovenpå deres show på den amerikanske branchefestival SXSW.

Nikolaj Manuel Vonsild fra When Saints Go Machine og Kristian Finne fra Chorus Grant præsenterede første gang deres fælles projekt Cancer på SPOT Festival i 2013. Dengang skete det uden noget materiale i ryggen. I år tager de det anmelderroste minialbum “Ragazzi” med sig, og bliver akkompagneret visuelt af kunstneren Sebastian Birk.

På den danske pop-scene er det for tiden svært at komme uden om Joey Moe. Med singlen “Million” var han for alvor med til at lægge lydsporet til sommeren 2014. Han debuterer i år på SPOT Festival.

I Norge bliver popmusikken for tiden leveret i bedste stil fra en række talentfulde kvinder. SPOT får i år besøg af en af de allerstørste lige nu, Susanne Sundfør. Også fra Norge kommer dagens anden nordiske sangerinde, den unge folk-musiker Fay Wildhagen.

 

Derudover tilføjer SPOT Festival følgende til programmet:

Jonas Breum  //  Kenton Slash Demon  //  Hurula (SE)  //  Lukkif  //  Phønix feat. Sangka (DK/CN)  //  Trio Mio  //  Frank Haze  //  Sarah Mariegaard

 

Og fra vores samarbejdspartnere:

No3/Sound of Copenhagen Label Night:

No3 er et nystartet independent-pladeselskab med et internationalt udsyn, som sammen med Sound of Copenhagen inviterer til Label Night på SPOT Festival fredag aften.
De tager sammen deres seneste signinger med til SPOT Festival:

CHINAH //  Noréll  //  FAE  //   Kentaur  //   KIll J  //  Brynjolfur (FO)  //  October Dance

 

:labelmade: præsenterer nye artister:

Pladeselskabet tager en række af deres talentfulde kunstnere med til SPOT fredag aften.
Her præsenterer de:

Amin Karami  //  Ericka Jane  //  Kaaliyah  //  Nonsens

Og soloprojekterne fra de to Outlandish-medlemmer Isam B og Waqas.

 

ORA/EXCITE inviterer internationale talenter

EXCITE er et europæisk talentsamarbejde, der udveksler bands på tværs af en række samarbejdslande. Disse bands spiller på en række udvalgte europæiske festivaler.
Fra Danmark er Keep Camping med i projektet.
Derudover kan vi i år på SPOT Festival præsenterer:

The Bongo Club (SE)  //  And They Spoke In Anthems (BE)  //  Jack The Hustler (FI)

ORA – Organistationen af Rytmiske Amatørmusikere er dansk partner i samarbejdet. Organisationsleder Jesper Krüger siger om projektet:
“At blive en del af EXCITE er en unik mulighed for at få international tour-erfaring – især fordi EXCITE-netværket er så stort. Men også fordi samtlige partnerfestivaler har fokus på at hjælpe fremadstormende bands.”

 

Det Jyske Musikkonservatorium med gæst

Syv bands fra konservatoriet får chancen på SPOT Festival til maj.
De er:

Northern Assembly  //   Mikas  //  Who is Louis  //  Merlyn Silva  //  Anna Bell  //  O/RIOH  //  So so Sofie

Og fra Mali præsenteres den tidligere udvekslingselev på skolen, sangerinden Mariam Koné, der bringer sine Soninko-Fulani musikalske traditioner med til SPOT Festival.