De Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) er igen i år klar til at præsentere en række talentfulde navne på SPOT Festival 2015.
“Vi er stolte af endnu engang at kunne bidrage med stærke navne til SPOT Festivals program. Vores lytteudvalg har bestået af både nationale og internationale branchefolk i medie, live- og pladebranchen, så at netop disse orkestre er udvalgt bevidner om deres internationale potentiale på tværs af musikkens udtryksformer.” – Kristoffer Rom og Kasper Find, DUP-formænd.
De 10 bands der præsenteres i samarbejde med DUP er:
Big Dust (Minimum Recordings) // DíSA (Tigerspring) // Ida Kudo (Back To Future) // Maria Faust Jazz Catastrophe (Barefoot Records) // ONBC (Crunchy Frog) // Shiny Darkly (Crunchy Frog) // The Attic Sleepers (VUF EMPIRE) // The New Spring (Tambourhinoceros) // Thunderboss (Enough Said Music) // Wangel (Playground Music)
Nyt europæisk festivalsamarbejde
SPOT Festival har indgået et samarbejde med to europæiske festivaler, Iceland Airwaves og belgiske Les Nuits Botanique, og præsenterer en trio af navne, som først spiller på SPOT, dernæst i Bruxelles senere i maj og endelig ved Iceland Airwaves i november.
De tre grupper som præsenteres er:
Mammút (IS) // Dad Rocks! (DK) // Great Mountain Fire (BE)
“Vi betragter dette samarbejde som en rigtig god mulighed for at bringe danske bands ud i verden. De optrædende bands er udvalgt af de tre organisationer i samarbejde, og det, at opleve så stor interesse for en i danske sammenhænge relativt ukendt navn som Dad Rocks!, er meget motiverende for vores arbejde. At det så også resulterer i showcases på højt profilerede steder som Les Nuits Botanique og Iceland Airwaves er fantastisk.” – Esben Marcher, musikansvarlig på SPOT Festival.
Se hele det offentliggjorte program på www.spotfestival.dk/program